FILMGALLERI

UNDERVISNINGSMATERIALE

 Her kan du se nogle filmklip, som vil give dig et kort indblik i forskellige endodontiske opgaver. Vil du vide mere om hvordan man kan tackle komplikationer i endodontien, er du velkommen til at følge mig på instagram for at se flere eksempler, eller tilmelde dig til et af mine kurser.

En rodstift er ofte en forhindring i at revidere en rodbehandling, men med de rette teknikker, kan rodstiften fjernes og derved kan man undgå en retrograd revision af tanden til patienternes fordel. 

Knækkede rodfiler kan være uundgåelige for enhver tandlæge/specialist og kan være svære at fjerne. Lær at bruge specielle teknikker, til at fjerne knækkede rodfiler baseret på nøje case selection.

Kendskab til kanalernes anatomi er vigtig for den optimale rodfyldning. Her ses en C-shape kanal i en underkæbe molar, disse kan være svære at håndtere, hvis man ikke har kendskabet til hvordan disse skal behandles.

Abscesser kan give patienterne meget smertefulde tilstande. Ved hjælp af korrekt diagnostik og den rette behandlingsplan, kan man ofte bevare tanden.

Biokeramiske sealere er et af de nyeste materiale indenfor den endodontiske udvikling. Ved at kende materialets muligheder og begrænsninger, kan man opnå det optimale behandlingsresultat. Her kan du se en fusioneret kanal, som rodfyldes ved hjælp af denne type sealer. 

MTA er et anerkendt materiale inden for endodontien, og er kendt for sine bio-kompatible evner. MTA har udvidet behandlingsmuligheder indenfor perforationer og rodåbne. Her ses hvordan man laver en apikal plug.